Det er trygt at vide, at man sender sine plejebørn i skole og ved, at der i den anden ende er nogle voksne, der er både kompetente og dygtige.

Sådan siger en plejemor, der har to plejebørn på Ternen. To plejebørn med tunge diagnoser og med meget forskellige udfordringer, som Ternen formår at tage hånd om.

– De formår også at få løst op for tingene, når det en sjælden gang går i hårdknude. Sådan en situation har vi lige stået i med vores ældste plejebarn. I en periode havde han ondt i maven over noget i undervisningen, hvor han følte sig tabt bag en vogn. Da vi adresserede det over for skolen, blev det løst på en fantastisk god måde, så nu er han glad igen, siger plejemoren.

De to plejebørn er 14 og 9 år og har gået på Ternen i hele deres skoletid – altså henholdsvis otte og tre år. Plejemoren er taknemmelig for, at de to børn fra en start er kommet på en skole med lærer- og pædagogkompetencer, der kan sætte ind over for lige præcist de særlige udfordringer, plejebørnene har.

Det ene plejebarn har behov for voksne, der hele tiden skal holde ham på sporet, så han ikke bliver fraværende. Han kan sagtens arbejde selvstændigt, men han skal støttes af voksne, der kender ham godt og kan give ham lige præcist de udfordringer, han kan klare. Ellers oplever han det som et nederlag og mister interessen.

Det andet plejebarn har et ’skarpt’ hoved og store sociale vanskeligheder. Han skal have faste, tydelige rammer, faste, tydelige voksne og så få mennesker omkring sig som muligt. De ni elever i indskolingsklassen er – selvom de deles ind i mindre hold i undervisningen – en ordentlig mundfuld for ham. Men det er lærerne og pædagogerne meget opmærksomme på, og de er ifølge plejemoren også meget dygtige til at rumme ham, når han bliver udadreagerende.

– Da han startede i skole, sad han meget af tiden med at sidde under et bord. På andre tidspunkter smeltede han ned, og så kunne der ryge både stole og sakse gennem luften. Det var hans måde at vise, at han var utryg. Men det har de tacklet rigtigt godt, så nu er der ro på ham det meste af tiden, og han er glad for at gå i skole, siger plejemoren.

For dette barn går det fagligt super godt. Han er skrap til at læse, matematik går som en leg, og engelsk kører derudad’. Så hvis han fortsat bliver bedre og bedre til at ’være i sig selv’, er plejemoren tryg ved, at han nok skal få en afgangseksamen med gode karakterer.

Det førstnævnte barn har sværere ved det faglige og er udfordret i forhold til afgangsprøven. Men man skal aldrig sige aldrig.

– Jeg har set andre børn på Ternen, hvor jeg har tvivlet på, at det ville lykkes, men hvor det er gået godt. Og lærerne på Ternen arbejder hårdt på sagen. Der er handling bag ordene, siger plejemoren.