Barnets træ

Hvorfor vælge Ternen?

Du skal vælge Dagskolen Ternen, hvis der er brug for:

  • Et tilbud der tager udgangspunkt i det enkelte barns muligheder
  • Små overskuelige hold med 5 -7 elever
  • Faguddannet personale med stor specialisering herunder Brainmaps og NMT
  • En Neuropædagogisk og psykologisk forståelse
  • Et socialt tilbud i naturskønne omgivelser, der bidrager til barnets udvikling
  • Medarbejdere med relationskompetence
  • Et tilbud hvor skolefaglighed og socialpædagogisk faglighed vægtes højt
  • Et troværdigt tilbud, der kun holder fat i opgaven indtil den er løst
  • Genskabelse af troen på egne evner og elevidentitet
  • Stærkt samarbejde med familien og netværk

Alle børn, der begynder på Ternen, planter selv deres eget træ med tilhørende navneskilt. Træet bliver plantet på Træets dag i september, hvor vi også fejrer høstfest. Her er alle børn, forældre, plejeforældre samt personale tilstede. Der er så forberedt huller med navneskilte, hvor barnet planter sit træ sammen med de pårørende.

Træet skal beskrive barnets nye start og historie på Ternen. Ligesom træet slår rødder, er det også meningen, at barnet skal slå rødder. Træet har behov for lys og varme, vand, jord og luft. Lyset og varmen symboliserer de voksnes omsorg og tillid, som Ternen giver barnet. Vandet symboliserer barnets følelsesmæssige forandring via den behandling, som barnet modtager. Jorden symboliserer ro og tryghed samt barnets evne til at skue indad og transformere sig selv. Luften står for den viden og forhåbentlig visdom, som Ternen gerne skulle bibringe barnet.

Træet har en cyklus ligesom et skoleår på Ternen også har. Der er tidspunkt for at sætte knopper – danne grobund for nye evner, springe ud med nye færdigheder, have perioder hvor man smider bladene og samler kræfter til nye udfordringer.